I dagligdagen er der mange svingninger. Hun pendler mellem høj energi og foretagsomhed på den ene side og sort energiforladthed og humørtab på den anden. Mellem opstemthed og nedtrykthed. Mellem isolation og selskabs hunger. Mellem nærvær og fravær. Mellem ædeorgier og slankekure. Det ene øjeblik kan hun være klassens “dronning”, det spændende midtpunkt, som andre søger hen imod. Det næste øjeblik kan hun være afvisende og indelukket. Humørsyg kalder nogen hende. En intrigant gimpe, kalder andre hende. Den ene dag er hun omsværmet af både piger og fyre. Den anden dag er der ingen der er gode nok til hende. Hun er kostbar, surmulende, fornærmet, ked af det, men hverken til at hugge eller stikke i, siger man så. Lærene ser også disse svingninger. De har tit set hendes stærke sider. Dem kan de selvfølgelig godt lide. Men så sidder hun pludselig bare dér, sløv, dårlig, intiativløs, sort under øjnene. Hun er nok for meget omkring, tænker de. Fester for meget. Tager ikke nogen ting alvorligt. De bliver irriterede på hende. De kan ikke vide hvad der ligger bag. Hun er ude på dybt vand. Hun ved hverken ud eller ind. Hun ved ikke, hvad hun vil, og hvem hun er. Hun har ingen identitet. Hun er ingen.