Jordbær milkshake m. havregryn – Den perfekte morgenmad!

Jeg er sådan en person som ikke er ret begejstret for morgenmad. Jeg er ikke vild med müsli, yoghurt, havregrød, havregryn med mælk, cornflakes eller boller. Synes det hele er kedeligt og virker som ligegyldig ædelse. Så nu har jeg lavet en smoothie som er helt perfekt til morgenmad. Den holdt mig mæt i 4 timer.
 
Det skal du bruge: 8 frosne jordbær, en spsk. honning, 3 spsk. havregryn, 1½ dl. naturel youghurt og evt. lidt mælk og vanilje efter smag og behag.
Det skal du gøre: Blend det hele og hæld det op i et glas. Sådan!

 

Kærnemælkshorn m. chokolade og pære

Dej: 250 gram mel, 250 gram smør/magarine og 0.75 dl kærnemælk
Fyld: Mørk chokolade, kanelsukker og pære
Drys: Pisket æg, perlesukker og hakkede nødder
Fremgangsmåde:
Ælt mel, smør og kærnemælk sammen til en ensartede dej. Drys lidt mel på bordet og rul ud. Skær så så mange spidse trekanter du kan få ud af det udrullede stykke dej. Put fyldet (ikke for stor en klat/stykke) på den bredeste ende af trekanten og rul mod spidsen. Giv et tryk i hver ende og “bøj” det lidt om, så det får horn facon. Stilles på den omrullede spids på en bagepapirs beklædt bageplade. Pensles med pisket æg, perlesukker og hakkede nødder. Bages ved 200 grader i 15-18 minutter.