Mango salat♥

Jeg lavede lige denne lækre mango salat igår! Er ret stolt af mig selv! Mine madlavnings skills bliver bedre og bedre.. Den er lidt stærk, men hvis man laver den rigtigt og ikke tager for meget hvidløg i smager den helt vildt godt! Så nu får i altså endnu en opskrift 😀 Husk at lave nok, for den forsvinder hurtigt!
Mangosalat:
2 mangofrugter
2 fed hvidløg
4 spsk jordnøddeolie
2 spsk riseddike (ja, det er underligt)
Chiliflager
Koriander (frisk mynte smager også godt på)
½ dl hakkede, saltede jordnødder/peanuts
Fremgangsmåde: Skræl mangoerne og skær dem i strimler. Læg dem fordelt i et fad. Tag presset hvidløg, olie og eddike og rør det sammen til en dressing.Smag til med salt og chiliflager. Dryp dressingen over mangostrimlerne, drys til sidst med hakket koriander (mynte) og jordnødder. Så er det klar til servering!

Chips med god samvittighed!

Det skal ikke være nogen hemmelighed at chips du køber for det meste er meget usunde og rige på “det usunde” fedt. Så derfor, hvis du elsker chips, men er træt af at du både bliver tyk af dem og din hud bliver grim. Lav dine egne chips!
2 søde kartofler
3 spsk. olivenolie
2 spsk. vand
½ tsk. hakket hvidløg
Saft fra 1 lime
½ tsk. løgpulver
½ tsk. frisk rosmarin
Havsalt

Skær de søde kartofler i skiver på et mandolinjern eller med en kartoffelskræller. Bland olie, vand og hvidløg i en skål, og dyp kartoffelskiverne i marinaden. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og drys med løgpulver og rosmarin. Bag ved 125 grader i 50-60 minutter.

 Fem opskrifter på knasende sprøde og lidt sundere chips - 1 (© I FORM)
4 jordskokker
3 spsk. olivenolie
2 spsk. vand
1 tsk. havsalt
Skær jordskokkerne (husk at skære knoldene af!) i tynde skiver på et mandolinjern på den lange led eller med en kartoffelskræller. Bland olie og vand i en skål, og dyp jordskokskiverne heri. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, drys med salt, og bag dem ved 125 grader i 50-60 minutter.
Tips: Lad chipsene dryppe lidt af, når du har dyppet dem ned i olieblandingen. Jo mere væde der hænger ved, jo sværere er de at få sprøde.
Hold godt øje med chipsene, når de er i ovnen! Når de er gyldenbrune, er de færdige – tjek dog først, om de er sprøde.

Jordbær milkshake m. havregryn – Den perfekte morgenmad!

Jeg er sådan en person som ikke er ret begejstret for morgenmad. Jeg er ikke vild med müsli, yoghurt, havregrød, havregryn med mælk, cornflakes eller boller. Synes det hele er kedeligt og virker som ligegyldig ædelse. Så nu har jeg lavet en smoothie som er helt perfekt til morgenmad. Den holdt mig mæt i 4 timer.
 
Det skal du bruge: 8 frosne jordbær, en spsk. honning, 3 spsk. havregryn, 1½ dl. naturel youghurt og evt. lidt mælk og vanilje efter smag og behag.
Det skal du gøre: Blend det hele og hæld det op i et glas. Sådan!

 

Kærnemælkshorn m. chokolade og pære

Dej: 250 gram mel, 250 gram smør/magarine og 0.75 dl kærnemælk
Fyld: Mørk chokolade, kanelsukker og pære
Drys: Pisket æg, perlesukker og hakkede nødder
Fremgangsmåde:
Ælt mel, smør og kærnemælk sammen til en ensartede dej. Drys lidt mel på bordet og rul ud. Skær så så mange spidse trekanter du kan få ud af det udrullede stykke dej. Put fyldet (ikke for stor en klat/stykke) på den bredeste ende af trekanten og rul mod spidsen. Giv et tryk i hver ende og “bøj” det lidt om, så det får horn facon. Stilles på den omrullede spids på en bagepapirs beklædt bageplade. Pensles med pisket æg, perlesukker og hakkede nødder. Bages ved 200 grader i 15-18 minutter.

Older posts